Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

“Mit vildeste mål er at lave et hit, som folk kan synge med på”

Elektronisk musik er Lukas Nielsens store hobby. Han elsker at skrive og indspille musik sammen med andre — og på Roskilde Festival Højskole glæder han sig til genskabe festivalens fællesskabsfølelse med nye venner.

Portrætserie

Roskilde Festival Højskole slår dørene op for det første elevhold
den 6. januar 2019.

Frem mod åbningen møder vi en håndfuld af de unge, der allerede har tilmeldt sig.

Vi spørger til deres forventninger — til højskolen, fællesskabet og fremtiden.

 

I Lukas Nielsens venstre baglomme ligger et sort USB-stik.

Uanset om han er i skole, til fest eller ude at rejse, er stikket hans tro følgesvend. Han har døbt det ‘K9’, som er den internationale forkortelse for en politihund.

“Det lyder underligt, men USB-stikket er en fast del af mig. Det er mit hjælperedskab, ligegyldigt hvor i verden jeg befinder mig”, fortæller Lukas, da han propper det lille hukommelsesstik med plads til 256 gigabyte i sin computer.

På skærmen popper stribevis af sorterede mapper op. En af dem indeholder 60 forskellige klappelyde, en anden er fyldt med et væld af Gameboy-effekter, mens en tredje mappe har fået navnet ‘Elevatormusik’. Her ligger de numre og brudstykker af sange, der efter Lukas’ mening lyder som noget fra et venteværelse.

“Det er altid godt lige at have liggende. Forleden, da jeg skulle over til min kammerat og lave musik, havde jeg glemt USB-stikket for første gang nogensinde. Så blev jeg nødt til at tage hjem og hente det, før vi kunne komme videre”, siger han.

Musik sammen med andre

Lydene på USB-stikket har 18-årige Lukas Nielsen downloadet og samlet sammen gennem mange år, så de ligger klar til at blive brugt i hans mange produktioner. Det er primært elektronisk musik, han laver, men Lukas overvejer også at inddrage akustiske instrumenter i sine numre.

Det er blandt andet derfor, at han efter jul begynder på Roskilde Festival Højskole.

“Jeg har en kæmpe lyst til at optage og udvikle musik sammen med andre og eksperimentere med nye genrer. Det bedste bliver at møde nogle, der har den samme passion som mig”, siger han.

“Og så håber jeg, at jeg kan få opbygget min stemme igen”.

 

Blå bog

Navn: Lukas Nielsen

Alder: 18

By: København

Ungdomsuddannelse: STX på Ørestad Gymnasium

Beskæftigelse: It-supporter

Fag på RoFH: Sangskriver og Urban

Præstationspres i drengekor

Allerede i 3. klasse blev Lukas optaget som sopran i Københavns Drengekor ved Sankt Annæ. Her fik han professionel undervisning i klassisk sang- og hørelære, ligesom han lærte at spille klaver.

Lukas omfavnede musikken i al dens væsen, men der var meget fokus på at præstere i det prestigefyldte kor. Konkurrencen og præstationerne sled på ham.

I 6. klasse skulle drengekoret opføre en stor julekoncert i Københavns Domkirke. Kirken var helt proppet med folk, og midt under koncerten steg presset og forventningerne ham til hovedet. Lukas kollapsede og kastede op på gulvet lige bag ved døbefonten.

“Det var ret pinligt. Jeg tabte håbet om at lave musik, fordi der var så meget pres på. Alle syntes, det var hårdt at være med i koret, men jeg ramte mit bristepunkt og droppede ud af koret kort tid efter”, siger Lukas.

Eksperimenter med it og videoer

På Tove Ditlevsens Skole, hvor Lukas efterfølgende begyndte, fik han med egne ord “skidegode venner og andre ting end sang at tænke på”. Samtidig voksede YouTube og åbnede mulighederne for at dele indhold med hinanden på nettet.

Siden han som 5-årig fik adgang til en computer, har hans far lært ham en masse tricks. Lukas har produceret mange små videoer — alt fra sjove kortfilm til sekvenser om, hvordan man løser forskellige it-tekniske udfordringer — som er blevet set og downloadet af titusindvis af mennesker på nettet.

“Noget af det var lidt halvulovligt, så det stoppede jeg hurtigt med”, siger Lukas med et skævt smil.

“Men jeg fik prøvet en masse ting af og indså, at jeg kunne lave nogle videoer, som jeg fik vildt meget popularitet på”, siger han.

Det bedste bliver at møde nogle, der har den samme passion som mig

Tusindvis af plays

I de ældste klasser i folkeskolen fandt Lukas på at remixe kendte og mindre kendte numre. Det var “rent skrald” i starten, forklarer han — men for eksempel legede han med melodier fra Disney-film og mixede dem til dubstep- og reggae-tracks, som hans venner og følgere på YouTube var ellevilde med.

Samlingen af lydeffekter på USB-stikket og idéerne til nye numre blev mere og mere omfattende — og med tiden gav flere hundrede tusinde plays Lukas selvtilliden tilbage omkring musik.

I dag bruger folk hans produktioner i alle mulige sammenhænge, fortæller Lukas og klikker på en video, hvor en russisk motorcykelentusiast spiller et af hans numre i baggrunden, mens en tegnefilm fra Japan bruger det samme track som underlægning.

“Det er en af de fedeste fornemmelser, når folk gider at bruge ens musik. Så må det alligevel være OK”, siger Lukas.

 

Genskabe festivalstemning på højskole

Nørderiet med musik tog endnu mere fart på Ørestad Gymnasium, hvor Lukas i løbet af de sidste tre år har arbejdet sammen med sin gode ven Gustav.

Til at starte med teamede de op som DJ’s til fester og arrangementer. Men så besluttede de at indrette et lille studie hos Gustav på Amager, og det er her, de producerer elektronisk musik på Spotify under navnet ‘Pill & Hardies’.

Jeg er typen, der næsten har for mange passioner. Det er noget af det fedeste i livet at lave noget, som man virkelig brænder for

Det var også Gustav, der fik Lukas’ øjne op for Roskilde Festival Højskole — og nu er de begge tilmeldt det første elevhold.

“Mit vildeste mål er at lave et hit, som folk kan synge med på”, siger Lukas, der også drømmer om at lave et samarbejde med Roskilde Festival i fremtiden.

“Jeg håber, at jeg lærer, hvordan man kommunikerer på en festival og får kontakter til gode musikere. Og selvfølgelig hvordan man som kunstner laver en god live-optræden”, fortæller han.

Men der er også den sociale dimension, siger Lukas. Han gik ikke selv på efterskole, men han har hørt fra dem, der gjorde, at det var “den vildeste tid”, fordi man går op og ned ad hinanden hver dag.

“Jeg ville elske at møde nogen, som jeg kan hænge ud med efter højskolen. Og så håber jeg, at vi på højskolen kan genskabe noget af den gode stemning, der hersker på en festival: At alle accepterer hinanden og er klar på at gøre verden til et rart sted at være”, siger Lukas, der planlægger at tage til Distortion lige om lidt og senere på den belgiske elektroniske festival Tomorrowland.

Hvad er en hipster?

Inspirationen til at komponere musik kommer mange steder fra, forklarer Lukas. Han er vokset op på Vesterbro med sin storebror og sine forældre, der tilhørte punk- og BZ-bevægelsen, og som mødte hinanden på en rockbar.

Når Lukas går tur og træder ud af barndomshjemmet på Dannebrogsgade, hvor der blev spillet mere Rammstein og Slipknot end Beatles og Elton John, drejer han ofte til højre mod Otto Krabbes Plads og krydser Istedgade.

Han nyder at traske rundt ved Litauens Plads med hørebøffer på for at lade musikken og tankerne glide, mens beboerne omkring ham hænger ud med kaffe, øl, madpakker og barnevogne.

Det bedste er, når Lukas rammer Sønder Boulevard, der med sin lange og ombejlede park i midterrabatten er som fluepapir på en lummer sommerdag.

“Mange kalder Sønder Boulevard for et hipstercentrum, fordi der er så mange kreative og moderigtige folk i området. Hipster er nærmest den nye norm her”, lyder det fra Lukas.

Du sidder selv med denim-skjorte og Adidas-kasket på… Er du så også hipster?

“Haha. Jeg ville ikke selv kalde mig hipster, men det kan godt være, jeg er det alligevel. For mig handler det om at indfange stemningen og de mange forskellige typer, der hænger ud på Vesterbro”, fortæller Lukas og fortsætter:

“Jeg oplever, at når jeg går rundt her på en solrig dag, så er folk positive og lyser op. Det er den følelse, jeg forsøger at ramme på et af mine nyeste numre, hvor jeg blandt andet har samplet en gammel Natasja-sang”, siger Lukas.

Jeg håber, at vi på højskolen kan genskabe noget af den gode stemning, der hersker på en festival: At alle accepterer hinanden og er klar på at gøre verden til et rart sted at være

Vigtigt at have en passion for noget

Selv om Lukas går all-in på musikken på Roskilde Festival Højskole, har han planer om at tage en it-uddannelse ligesom sin far og bror. Han kalder det for “det sikre valg” — for så længe han primært udgiver musik på YouTube, får han ingen indtjening.

“Musik kræver, at man har gode kontakter og ekstremt meget held. Det handler også om viljestyrken til at fortsætte og prøve igen og igen, selv når det er hårdt, og man ikke lykkes med sine ting. It er noget, jeg altid kan falde tilbage på, hvis ikke det går med musikken”, siger Lukas, der arbejder som it-supporter ved siden af gymnasiet.

Desuden kan Lukas ret godt lide at være en allround person med færdigheder inden for både programmering, film og musik. På den måde kører han aldrig død i én ting, men kan trække på mange slags interesser.

“Jeg synes, det er vigtigt at have en passion for noget. Jeg er typen, der næsten har for mange passioner. Det er noget af det fedeste i livet at lave noget, som man virkelig brænder for”, forklarer han.

Hvad angår USB-stikket, som indeholder alt, hvad Lukas nogensinde har lavet, så har han ingen back-up.

Så hvad gør han, hvis hans digitale politihund en dag bliver væk?!

“Bare rolig, jeg har endnu flere liggende”, siger Lukas og hiver to andre USB-stik frem fra vindueskarmen.

Lukas mister ikke færten af musik lige foreløbig.

Foto: Christian Liliendahl

Fem Hurtige

Hvilke tre ting ville du tage med på en rejse ud i rummet?

Mine høretelefoner; en iltdragt for at kunne hoppe ud af rumskibet og kigge mig omkring; og et videokamera, så jeg kunne dokumentere turen og få levende minder med hjem.

Hvad er dit bedste festivalminde?

Første gang jeg besøgte Dream City på Roskilde Festival, indså jeg, hvor meget folk er med til at skabe stemningen. Jeg troede, det var festivalen, der styrede det hele, men det var det slet ikke. Jeg kunne godt lide, hvor dedikerede folk i Dream City var til at gøre festivalen god for andre også.

Hvem inspirerer dig allermest?

Jeg ser meget op til dem, der er rundt omkring mig, både venner og familie.Min onkel fra Stockholm spiller fx i et rockband, der lige har haft reunion. De har lavet en fed sang, “Jerk It Out”, som har vækket min lyst til at producere mere akustisk musik.

Hvad er dit største håb for fremtiden?

At have en indtægt fra noget, som jeg er glad for, og som jeg kan blive ved med at leve af. Og at jeg kan blive ved med at udtrykke mig kreativt.

Hvis du kunne give verdens stats- og regeringschefer ét godt råd, hvad ville du så sige til dem?

Lyt mere til folket — og mindre til gigantiske virksomheder og magtsyge mennesker. Og så skal de huske at høre, hvad selv de mindste stemmer siger. En leder, der er god til at lytte, er typisk også bedre til at forstå og håndtere forskellige situationer.

Roskilde Festival Højskole